Familielivet med små børn er fyldt med logistik. Aftaler med institutionen, fritidsaktiviteter, lægebesøg og fødselsdage fylder kalenderen, og det er sjældent et problem at finde tid til en børnetime, hvis barnet har brug for det. Til gengæld er det ofte en helt anden historie, når det handler om far selv. Mange fædre skubber år efter år deres egne lægebesøg, træthed og små helbredsbekymringer bagerst i køen, og det er blandt andet den skævhed, det danske sundhedsmedie betterman.dk har sat fokus på i flere sammenhænge.

Børnenes behov kommer altid først

Det er en naturlig og sund instinkt at prioritere børnene højt, og de fleste forældre vil gøre det samme igen og igen. Problemet opstår, når denne prioritering bliver så automatisk, at forældrenes eget helbred aldrig når op på listen overhovedet. Mange fædre kan huske præcis, hvornår barnet sidst var til tjek hos tandlægen, men har svært ved at sige, hvornår de selv sidst fik målt blodtryk eller talt med en læge om noget, der har naget dem i månedsvis. Den skævhed opstår sjældent af ligegyldighed, men snarere fordi tiden altid ser ud til at kunne findes til børnene først.

Trætheden, der bliver en vanesag

En stor del af småbørnsårene byder på søvnmangel og en konstant følelse af at løbe stærkt. Det er forståeligt nok, men problemet er, at trætheden ofte bliver normaliseret som en fast del af det at være far, i stedet for at blive taget alvorligt som et signal, kroppen sender. Når vedvarende træthed, humørsvingninger eller lavt overskud bliver set som noget, man bare må leve med i denne periode af livet, er der stor risiko for, at reelle helbredsproblemer overses i årevis, fordi symptomerne hele tiden forklares med den samme travle hverdag.

Rollemodel også på helbredsområdet

Børn lægger mærke til meget mere, end forældre ofte regner med, og det gælder også, hvordan far taler om og håndterer sit eget helbred. En far, der konsekvent nedprioriterer sig selv og aldrig går til lægen, sender uden at ville det et signal om, at det er normalt at ignorere egne behov. Omvendt kan en far, der tager sine egne symptomer alvorligt og søger hjælp, når det er nødvendigt, vise børnene en sundere måde at forholde sig til egen krop på, en lektie der ofte huskes længere end noget, der bliver sagt direkte.

Parforholdet mærker det også

Det er ikke kun far selv, der påvirkes, når eget helbred konsekvent skubbes til side. En partner, der år efter år ser den anden ignorere træthed eller udskyde lægebesøg, ender ofte med selv at bære en del af bekymringen, samtidig med at hun eller han forsøger at holde styr på resten af familiens logistik. Over tid kan det lægge et ekstra pres på parforholdet, som let kunne være undgået, hvis begge parter fra start havde behandlet deres eget helbred med samme alvor som børnenes.

Praktiske skridt i en travl hverdag

Det behøver ikke være voldsomt at begynde at prioritere sig selv lidt mere. Et enkelt skridt kan være at booke det udskudte lægebesøg samme dag, man husker på det, i stedet for at lade det ligge til en rolig periode, der sjældent kommer. Et andet er bevidst at sætte tyve minutter af om ugen til at læse op på symptomer eller emner, man har gået og undret sig over, i stedet for at skubbe det foran sig på ubestemt tid.

Familiens helbred starter også hos far

Et velfungerende familieliv hviler på, at alle i husstanden bliver taget alvorligt, også den forælder, der er vant til at stå bagerst i køen. Når far tager sit eget helbred lige så seriøst som børnenes, kommer hele familien i sidste ende styrket ud af det, fordi der er mere overskud og tryghed at give videre. Det er en simpel, men ofte overset pointe i en hverdag, hvor kalenderen næsten altid handler om børnene.